Hvordan betaler man sikkert på nettet?

Hvis du handler på nettet, har du sikkert fra tid til anden tænkt på, hvordan man betaler sikkert, og om din betaling nu i virkeligheden er sikker, når det kommer til stykket. Og hvad kan du egentlig selv gøre for at tjekke, at dine betalinger er sikre?

I denne artikel kommer vi med nogle nemme tips og tricks til, hvordan du kan sikre, at din betaling går sikkert igennem.

Nem-ID

Det første tip – hvis man da kan kalde det for et tip – er kun at lave betalinger på sider, hvor betalingen godkendes med Nem-ID. Det er heldigvis ret nemt at sikre sig her i Danmark, for der er lovkrav til alle danske webshops om, at der skal ske godkendelse med Nem-ID, før en betaling kan gå igennem. Vores tip går derfor i virkeligheden nærmere ud på at være opmærksom på, hvis der ikke er godkendelse med Nem-ID. I så fald er det ikke sikkert, og du bør ikke foretage betalingen.

To-faktor

Udover Nem-ID er der faktisk en ekstra foranstaltning, der skal sikre dine betalinger online. Dette kaldes for to-faktor, og betyder, at du skal godkende på minimum to forskellige måder, inden en betaling kan gennemføres. Det kan f.eks. ske ved, at du efter at have godkendt med Nem-ID modtager en SMS med en SMS-kode, som skal indtastes. Denne kode tæller som et ekstra trin og er en sikkerhedsforanstaltning imod, at andre kan misbruge dit Nem-ID.

Betaling via VPN

Skal du foretage en betaling via VPN, er det vigtigt, at du kontrollerer, at din VPN-forbindelse er sikker. Det kan du sikre dig ved at gøre brug af en krypteret VPN-tjeneste. Den krypterede forbindelse gør, at andre ikke kan ”kigge med”, når du laver dine betalinger. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt din VPN er tilstrækkeligt sikker, så læs hvilken gratis VPN er bedst for dig, så du ikke risikerer at foretage betaling fra en usikker VPN-forbindelse.

Tjek Trustpilot

Hvis du har fundet en webshop, som du gerne vil lave en betaling til, men af den ene eller anden grund synes, at hjemmesiden virker mindre tillidsvækkende, er det altid en god idé at tjekke hjemmesidens anmeldelser på Trustpilot. Her vil du straks kunne læse, hvis andre har haft problemer med betaling eller andre udfordringer med hjemmesiden i øvrigt.

Kan du ikke finde hjemmesiden på Trustpilot, og er du stadig i tvivl om, hvorvidt du kan lave en sikker betaling til den pågældende webshop, vil rådet som udgangspunkt altid lyde at lade være med at shoppe hos webshoppen. Der findes masser af webshops i Danmark, hvor du kan betale sikkert, og der er derfor ingen grund til at løbe en unødig risiko ved at betale til en hjemmeside, du alligevel ikke føler dig helt sikker på.

Sidste tip – vær opmærksom på svindel med logoer

Et sidste tip er, at du skal være opmærksom på svindel. Nogle webshops kan have logoer fra Nets, Nem-ID og andre organisationer, der kan få hjemmesiden til at se legitim ud. Det kan dog sagtens være svindel – så husk at tage højde for det, inden du baserer din tryghedsfornemmelse på et enkelt logo eller to. Tænk over vores tips og tricks ovenfor; så er du på den sikre side.

Enable registration in settings - general