Vi tilbringer masser af tid på nettet og flere og flere af vores daglige gøremål og aktiviteter bevæger sig over på digitale og online platforme. Derfor er det også en rigtig god idé at sørge for at holde sig opdateret med, hvordan man får mest muligt ud af sin tid på nettet.
Få adgang til det indhold du vil se
Der er ikke noget værre end at have glædet sig til at se en film eller serie for blot at finde ud af, at den ikke er tilgængelig for dig. De fleste streamingtjenester og andre sider med indhold, gør deres indhold tilgængeligt alt efter servere og IP-adresser. Det er netop derfor, at du typisk kan finde et andet udvalg af film og serier, når du logger på en streamingtjeneste fra udlandet.
Heldigvis er det muligt at få adgang til dette blokerede indhold – også uden at du behøver at rejse til et andet land. Her er en VPN en stor hjælp. En VPN gør det nemlig muligt for dig at vælge en server, som du vil lave din internetaktivitet fra. Den server, du vælger, vil kunne give dig adgang til sider, som du før ikke har kunne få adgang til. Er du i udlandet og vil gerne se dansk TV, kan du vælge en dansk server gennem din VPN. Den vil give dig adgang til at kunne komme ind på sider, som du normalt kun kan tilgå, når du er i Danmark.
Der findes mange forskellige VPN’er, og det er en rigtig god idé at sørge for at vælge en, der klarer sig godt blandt anmeldelser og test. Her er det ofte smart at holde sig til nogle af de større navne. Gå ind og læs mere om NordVPN og ExpressVPN her for at se, om en af disse populære VPN’er kunne være det rette valg for dig.
Føl dig sikker på nettet
En anden stor fordel ved at bruge en VPN er den sikkerhed, den giver dig. Du bruger sikkert både nettet til at købe varer og udveksle data, og her kan det desværre gå galt, hvis nogle af dine oplysninger ender i de forkerte hænder.
En god VPN sørger for at kryptere dine oplysninger og anonymisere din aktivitet på internettet. Det betyder, at du kan føle dig langt mere sikker, når du indtaster eller tilgår personlig data, der eller ville kunne være blevet misbrugt.
Find bedre priser
Du har sikkert købt noget fra en webshop før. Vi er mange, der er begyndt at handle online fast, og der dukker hele tiden flere og flere online butikker op. Der er mange fordele ved at købe ting online – udover den fordel, at man kan gøre det hele fra sin sofa.
Når du handler online, er der god mulighed for, at du kan få bedre priser, end du ville have fundet i fysiske butikker. Og hvis du bruger bare en smule ekstra tid, kan du måske spare endnu flere penge. Benyt dig af smarte sammenligningssider og browsertilføjelser, der gør det nemt for dig at finde de bedste priser og tilgængelige rabatter online.