News

Tips til at fjerne støj fra videofilm uden at det går ud over lydkvaliteten


Film du har liggende digitalt, eksempelvis gamle film kopieret fra videobånd eller film du selv har optaget med et videokamera, kan ofte have baggrundsstøj, susen, vindstøj eller andre former for støj der generer, når du afspiller filmen. Der findes forskellige programmer til at forbedre lyden, og der ligger flere online-guides på nettet, der går i dybden med fremgangsmåderne.



Nogle af de mest populære film at rippe med et program som Tunebite, er de gamle klassiske film. Blandt de mest berømte soundtracks finder vi den uforglemmelige film Casablanca, der handler om casinoejeren Rick. En anden populær og klassisk film til rip er Alfred Hitchcocks film Psycho fra 1960. Film som disse klassikere vil altid være populære og er stadig elsket af mange mennesker. Når vi ser de gamle film, er sort/hvid-optagelsen en del af oplevelsen og glæden, men gamle optagelser kan have problemer med dårlig lyd eller baggrundsstøj som gør det svært at følge med i, hvad skuespillerne siger. Specielt ved gamle danske film som ikke er tekstede, er det vigtigt at lyden er i orden.

God lyd er en vigtig del af en film

Som nævnt kan der på nogle gamle optagelser være temmelig dårlig lyd. God lyd er vigtig for at få det rigtige udbytte af filmen, og derfor kan du selv forsøge at optimere lyden på dårlige indspilninger. Mange hjemmevideoer, som er optaget med videokameraer, og gamle smalfilm der senere er blevet digitaliserede, har også tit problemer med knasende lyd og vindstøj. Støj på hjemmeoptagelser kan have mange årsager, men den mest almindelige er en generel susen på hele filmen. Det kan dog også være et tog eller en bil, der kører forbi, eller nogen der taler i baggrunden og derved ødelægger en ellers perfekt optagelse. Heldigvis findes der programmer som kan reducere eller helt fjerne baggrundsstøj, hvilket vil hæve kvaliteten af din video betragteligt.

Hvordan man fjerner støj fra digitale videofiler

Som nævnt skal du bruge et program, der kan forbedre lyden på dine videofilm. Der er en del at vælge imellem, men jeg vil fremhæve Magix Video Sound Cleaning Lab, som er rimelig nemt at bruge og samtidig ikke er så dyrt at købe. Programmet understøtter alle video- og lydformater, så du kan bruge film fra videokameraer, smartphones og alle andre digitale formater. Magix beregner automatisk de mest optimale forbedringer på din video, så du behøver ikke at være ekspert for at bruge programmet. Du kan dog også selv styre de forskellige indstillinger, hvis du vil eksperimentere med den perfekte indstilling. I mange videoer er et gennemgående problem, at det er svært at høre og forstå, hvad der bliver sagt i filmen. Programmet her har en særlig indstilling til optimering af tale og stemmeklang, og du får endda mulighed for at lægge en særlig klang på stemmen, så den passer til en aktuel scene i filmen.
Et andet bud på et godt lydredigeringsprogram er Adobe Premiere Pro. Ligesom i Magix programmet kan du både bruge automatiske forhåndsindstillede forbedringsmuligheder, eller du kan lave alle indstillinger manuelt og forbedre lyden optimalt. Ved hjælp af en knap der trækkes til siden i Essential Sound panelet, kan du justere lyden og fjerne baggrundsstøj og efterklang og derved opnå et godt resultat.

Hvis du er Mac bruger, så kan du bruge iMovie

Hvis du er Mac bruger, kan programmet iMovie, blandt meget andet, også bruges til at forbedre lydkvaliteten ved at formindske baggrundsstøj. iMovie har forskellige funktioner, det kan bruges til at forbedre lyden i en film. Hvis filmen har meget svag lyd, kan iMovie bruges til at forstærke lyden, og du kan bruge den indbyggede equalizer til at mindske baggrundsstøj. Du indstiller ganske simpelt, hvor mange procents støjreduktion du ønsker. Her skal man prøve sig lidt frem, men ved støjreduktion på mere end 75%, kan lydkvaliteten og lydstyrken blive påvirket i negativ retning. Hvis der er en enkelt scene i filmen med støj, der skal filtreres væk, kan iMovie også klare det. Hvis noget går galt med indstillingerne, kan du altid gendanne den originale lyd, så der er god mulighed for at teste de forskellige muligheder. Læs guiden om at formindske baggrundsstøj med iMovie her. God fornøjelse med at forbedre lyden i dine gamle klassikere og i hjemmevideoerne.


Forfatter:
Software Load

"Tunebite er den bedste måde at frigøre musik, lydbøger og film fra DRM beskyttelse og konvertere dem til et ønsket filformat."

Techmynd.com (09/09)



About.com

"Kvaliteten på den konverterede musik og videofilm er helt i top!"

about.com (12/07)


PC Go

"Konverteringen af DRM beskyttede filer er hurtig og pålidelig."